12. marts 2014
Besøg af små lam
To små lam kom på besøg hos os. 3 dage gammel og helt upåvirket af at være midtpunkt. De to lam var meget forskellige i størrelse og vi fik fortalt historien om hvordan Kasper ( det største af lammene) var kvik lige fra starten, mens Prik ( der var lille og spinkel) først skulle lære at drikke mælk. Alle sanser var i brug hos børnene. Der blev kigget, lugtet og følt på de små lam. Børnene fik lov til at løfte lammene og fik en fornemmelse for hvor tung et lille lam er. Vi tror at Kasper vejer omkring 3 kg. Efter besøget tegnede børnene de små lam. De gjorde sig meget umage med at skrive Kasper og Prik og få detaljer med som 4 ben, 2 små øre og krøllet uld.