18. juni 2014

Insektjagt

I krattet tæt ved børnehaven gik vi på insektjagt. Først snakkede vi om hvilke insekter vi evt. ville finde. Udstyret med luppe, luppeglas og skeer gik jagten ind.
Der blev vendt brædder, grene og gravet i træstubbe. 100 vis af bænkebidere kom frem og vi fandt både alm. bænkebidere og kuglebænkebidere. Desuden fandt vi skolopendere, knapsnegle, dræbersnegle og gråsnegle.
Vi sluttede af med at læse om dyrene og fandt bl.a. ud af at bænkebidere er et krebsdyr, der ånder med gæller.
Til sidst kom alle dyrene tilbage i naturen.