20. november 2014

Nørdernes vægt

Idag var emnet måling af kroppen. Istedet for at bruge abstrakte begreber som centimeter og kilo brugte vi klodser. Det er da til at forholde sig til :-)
Vi startede med at tegne vores krop med så mange detaljer som muligt. Børnene kom selv med mange ideer som der skulle med. F.eks øjenbryn. 

Så skulle der vejes. Før de stod op på vægten blev de bedt om et gæt på hvormange klodser de vejede, eller om de vejede mere eller mindre end deres kammerater.

Hver kasse kunne indeholde 50 træklodser. Lucas kunne hurtigt fortælle at i 2 kasser kunne der være 100!
Nu er det tæt på. Der bliver holdt fast i bordbennene. 

Alle børne i gruppen blev vejet. De er stadig i en alder hvor det gælder om at veje mest!  Deres vægt lå mellem 140 til 209 klodser. De opdagede hurtigt at hvis de bakkede helt ud til kanten af bordet, så skulle der flere klodser til. 

Der findes ikke klodser nok til at veje Kristoffer. Så der måtte 5 børn på vægten. (Næste gang skal mit hovede med på billedet Lucas)

Vi nåede ikke at måle højden på alle børnene i klodser, men alle fik en streg på bjælken.