12. marts 2014

Besøg af små lam

To små lam kom på besøg hos os. 3 dage gammel og helt upåvirket af at være midtpunkt. De to lam var meget forskellige i størrelse og vi fik fortalt historien om hvordan Kasper ( det største af lammene) var kvik lige fra starten, mens Prik ( der var lille og spinkel) først skulle lære at drikke mælk. Alle sanser var i brug hos børnene. Der blev kigget, lugtet og følt på de små lam. Børnene fik lov til at løfte lammene og fik en fornemmelse for hvor tung et lille lam er. Vi tror at Kasper vejer omkring 3 kg. Efter besøget tegnede børnene de små lam. De gjorde sig meget umage med at skrive Kasper og Prik og få detaljer med som 4 ben, 2 små øre og krøllet uld.









10. marts 2014

Huller

Vi arbejder videre med begrebet huller. Hvis vi skal lave sæbebobler, så skal der være et hul til at puste i. Der blev eksperimenteret med bobler i flere lag og vi så, at når solen skinnende gennem boblerne så dannede det forskellige farver.
Der blev tegnet med vandflasker. Vi snakkede om at vandet kun kunne komme ud, hvis der er et hul i proppen på flasken.
 Til slut lavede vi små lerskåle, hvor der var fokus på hullet i skålen.









4. marts 2014

Huller

Vi arbejder med begrebet huller. I dag var vi på tur i lokal området. Børnene skulle finde huller og tage billeder af disse. Vi var knapt nået udenfor børnehaven, før de fik øje på et hul i vores cykelskur og et nøglehul i postkassen. Vi fandt ud af, at der er huller rigtig mange steder.







31. januar 2014

Domino eksperimenter

Fra morgenstunden gik børnene igang med at eksperimenter med træklodser som domino brikker. Først var banen ikke så stor, men den blev hurtig udvidet med flere træklodser og i forskellige længder.
Det blev til en længere snak børnene imellem om at afstanden mellem brikkerne afhænger af længden på træklodserne. Der blev talt klodser som var i forskellige længder, og til sidst var de oppe på ti af de længste træklodser. En dejlig morgen hvor samarbejde var i fokus.







27. januar 2014

Mælkekartonhus


I små to måneder har vi bygget på et legehus lavet af mælkekartoner. Der har været mange processer i  byggeriet. Først skulle der indsamles 100 vis af mælkekartoner, kartonerne skulle laves til "mursten" og så skulle der limes. Der blev talt kartoner, målt og snakket om hvordan huset skulle ende med at se ud. Til sidst skulle huset males, pyntes og have tag på. Fredag stod legehuset klar til indvielse og leg.


    Der foldes mælkekartoner, som skal blive til mursten.

    Masser af lim skal der bruges.

    Fundamentet bliver lavet. Hvor stor skal huset være?

    Lad mig lige se, skal vinduet være her.

    Der bygges og bygges.

    Hvordan skal vi lige få lavet taget?

    Et lille bord til huset bliver bygget.

    Så starter det store maler arbejde. Der males med stor lyst.

    Det sidste maler arbejde bliver lavet.

    Det skal være et fint hus. Pynt bliver lavet og der bliver snakket om hvordan det skal sidde.

I
    Der måles til taget. Stoffet til taget skal være 150 cm langt.


    Huset er færdig og det indvies til brug. Det er skønt at have sit eget legehus på stuen.

24. januar 2014

Forsøg med eddike og bagepulver

Pga uforberedte voksne, måtte vi torsdag lave forsøg med det vi kunne finde i køkkenskabene. Heldigvis havde goggle nogle forslag:
Så enkelt kan det være. 
Først skulle en ballon pustes op med CO2 (som i øvrigt rimer på ko)
Spændingen var høj. Det eneste der hørtes var en syden fra flasken. Børnene var helt stille. 

Efter at have pustet en ballon op ved hjælp af CO2, var det nu et lys som skulle slukkes af CO2. Eller rettere kvæles af manglen af ilt, da denne var fortrængt af CO2en. 
Tændstikker slukkes

Sidste nummer i kemiforstillingen var bomben. Det skulle være ude pga af svineriet. Det var stort, men braget var dog ikke så højt som ønsket:-)










Dominoeffekt med twist

Lys i den mørke tid kan være rart. 
Vi har undersøgt dominoeffekten med brikker, men også på en lidt alternativ måde. 
Først skulle det lige på plads på den traditionelle metode. 

Afstanden skal være den helt rigtige. 

Nu bliver det sjovt
Børnene laver sektioner på lerpølser, som så sættes sammen. 
Banen bliver længere, og mellemrum bliver fyldt ud

De tålmodige forsætter til sidste tændstik. 

Det var meningen at den store finale skulle have været udenfor, men det blæste for meget. Forsøget kom ind i det store staldrum


Det tog flere minutter før ilden var nået hele vejen rundt. Kun den voksne havde ikke sikkerhedsbriller på:-)