24. marts 2014
21. marts 2014
Huller
I denne uge har vi afsluttet vores emne huller. På legepladsen blev der skudt med pile og bolde gennem huller i forskellige størrelser. Det største hul gav 1 point og det mindste hul gav 2 point.
Derefter var der motion og bevægelse på en forhindringsbane fyldt med huller. Der blev løbet, hoppet og kravlet gennem huller.
Hegnet omkring legepladsen blev udsmykket med presseninger fyldt med huller i forskellige størrelse. Lige til at kigge ud og se hvad der sker udenfor legepladsen.
12. marts 2014
Spejle,barberskum og farve
Her blander vi farve i barberskum på spejle ...det gør det Extra sjovt at vi kan se hinanden og den flotte blå himmel i spejlet :-)
Besøg af små lam
To små lam kom på besøg hos os. 3 dage gammel og helt upåvirket af at være midtpunkt. De to lam var meget forskellige i størrelse og vi fik fortalt historien om hvordan Kasper ( det største af lammene) var kvik lige fra starten, mens Prik ( der var lille og spinkel) først skulle lære at drikke mælk. Alle sanser var i brug hos børnene. Der blev kigget, lugtet og følt på de små lam. Børnene fik lov til at løfte lammene og fik en fornemmelse for hvor tung et lille lam er. Vi tror at Kasper vejer omkring 3 kg. Efter besøget tegnede børnene de små lam. De gjorde sig meget umage med at skrive Kasper og Prik og få detaljer med som 4 ben, 2 små øre og krøllet uld.
10. marts 2014
Huller
Vi arbejder videre med begrebet huller. Hvis vi skal lave sæbebobler, så skal der være et hul til at puste i. Der blev eksperimenteret med bobler i flere lag og vi så, at når solen skinnende gennem boblerne så dannede det forskellige farver.
Der blev tegnet med vandflasker. Vi snakkede om at vandet kun kunne komme ud, hvis der er et hul i proppen på flasken.
Til slut lavede vi små lerskåle, hvor der var fokus på hullet i skålen.
4. marts 2014
Huller
Vi arbejder med begrebet huller. I dag var vi på tur i lokal området. Børnene skulle finde huller og tage billeder af disse. Vi var knapt nået udenfor børnehaven, før de fik øje på et hul i vores cykelskur og et nøglehul i postkassen. Vi fandt ud af, at der er huller rigtig mange steder.
Abonner på:
Opslag (Atom)