22. januar 2015

Gedden


Det var egentlig krebsefælder vi have sat ud, men fangsten blev en gedde. Skidt pyt vi tager hvad naturen byder os og nysgerrigheden bliver ikke mindre af den grund.


Hjemme i Nørderummet gik snakken. Hvad er det mon for en fisk ? Den har godt nok store tænder ? De syntes det var en stor fisk. Ved hjælpe af storskærmen fandt vi frem til at det var en gedde.

Vi fandt ud af at den faktisk godt kunne blive meget større ! Vi havde nemlig et tørret geddehoved på lager. Åhhh den har store tænder !! 


Gedden blev godt nærstuderet.


Og så var det tid til at nedfælde det hele i logbogen. Der kom mange detaljer med. Der blev tegnet gæller, finner, sylespidse tænder og de fine markeringer hen ad ryggen.


Da de ydre ting på gedden var dokumenteret i logbøgerne, blev det tid til at undersøge hvordan det indvendig af gedden så ud. Hovedet blev skåret af og indvoldene blev taget ud, undersøgt og studeret på kryds og tværs.


Igen fik vi god hjælp af vores storskærm. Så det var muligt at sætte navn på de mange mystiske ting der befandt sig inde i gedden.


Vi så nærmere på gællerne og fik en god snak om hvordan de fungere. 


Endelig blev de voksne færdige og det blev tid til selv at få fingerne i gedden. Det er utroligt hvor kloge man kan bliver af at se med fingerne.