31. januar 2014

Domino eksperimenter

Fra morgenstunden gik børnene igang med at eksperimenter med træklodser som domino brikker. Først var banen ikke så stor, men den blev hurtig udvidet med flere træklodser og i forskellige længder.
Det blev til en længere snak børnene imellem om at afstanden mellem brikkerne afhænger af længden på træklodserne. Der blev talt klodser som var i forskellige længder, og til sidst var de oppe på ti af de længste træklodser. En dejlig morgen hvor samarbejde var i fokus.