10. oktober 2014

Hjerteløb

Så blev det endelig dagen før skolernes efterårs ferie. Dagen hvor vi løber hjerteløb på stien udenfor børnehaven. I år var løbet delt i en 100 meter bane for de ældste børn og en 50 meter græsbane for de yngste børn. Vi begyndte med en omgang opvarmning og så blev der løbet, så alle små hjerter pumpede afsted. Vi lagde hånden på brystet og mærkede efter om der var gang i hjertet. Jo, den var god nok, vi havde løbet så stærkt at vores hjerter pumpede afsted.
Alle børn havde i ugens løb klippet et karton hjerte, som skulle bruges til at tælle baner, så vi kunne se hvor langt vi havde løbet. For hver bane fik børnene en streg på hjertet og det blev til rigtig mange streger. Undervejs blev der holdt pauser, hvor man kunne få lidt vand eller også blev der talt streger og regnet ud hvor mange meter der var løbet. Ialt blev der løbet 77 km. 
Vi sluttede af med at alle fik et diplom med navn og antal løbet km.